Kalibrering
SAXE udfører kalibrering i henhold til ISO17025, hvilket betyder at vi er akkrediteret som certificeret kalibreringslaboratorie af DANAK/ILAC.
Vores kalibreringsopgaver styres gennem vores kvalitetsstyringssystem der, sammen med kalibreringsmetoderne bliver auditeret af DANAK assessorer.
Vi bruger udstyr der bliver kalibreret af akkrediterede kalibreringslaboratorier 1 gang årligt og vi sikrer lagring af kalibreringsdata i 11 år på sikrede servere.
DANAK er det nationale akkrediteringsorgan i Danmark i overensstemmelse med EU forordning Nr. 765/2008.
DANAK er omfattet af de multilaterale aftaler for prøvning og kalibrering i European co-operation for Accreditation (EA) og i International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC) baseret på peer-evaluering. Dette indebærer, at akkrediterede prøvningsrapporter og kalibreringscertifikater udstedt af laboratorier akkrediteret af DANAK anerkendes på tværs af landegrænser af medlemmer i EA og ILAC på linje med prøvningsrapporter og kalibreringscertifikater udstedt af disse medlemmers akkrediterede laboratorier.
Anvendelse af akkrediteringsmærket på prøvningsrapporter og kalibreringscertifikater eller henvisning til akkreditering, er dokumentation for, at ydelsen er udført som en akkrediteret ydelse under virksomhedens DANAK-akkreditering.
Vi udfører kalibreringer indenfor følgende discipliner:
Eksempelvis temperatursensorer på sprøjtestøbemaskiner, ekstrudere eller følgeudstyr.
En temperatursensor giver en visning i form af et elektrisk signal eller modstand, hvilket ofte er et kritisk parameter i forbindelse med fremstilling af et produkt. Hvis den reelle temperatur ikke er korrekt, kan det medføre defekter i det færdige produkt.
Eksempelvis tryktransducere i støbeværktøjer eller transducere, der måler indsprøjtningstryk eller forarbejdningstryk. Tryktransduceren giver et billede af det tryk, der bruges til at sikre den korrekte fyldning af en form.
Hvis trykket ikke er højt nok, bliver formen ikke fyldt. Hvis trykket er for højt, kan materialet blive degraderet og miste egenskaber.
Kraft måles eksempelvis med transducere og er oftest placeret i en støbemaskines lukkeenhed, eller elektriske indsprøjtningsenhed. Kraft bruges på elektriske maskiner til, at sikre
korrekt fyldning af form, samt sikre formen lukkes med den ønskede kraft. Hvis formen ikke er lukket/fyldt tilstrækkeligt, kan der opstå defekter i det endelige produkt.
Geometri måles ofte med eksempelvis lineære vej-givere, laser eller optik og kan være placeret in-line i en produktionslinje eller offline i et kvalitetssikrings-laboratorie.
Man bruger geometri mange steder i en produktion, eksempelvis til at positionere dele af maskinen, eller til kontrol af dimensioner på et produkt, eller ensartet doseringsmængde i sprøjtestøbemaskiner.
Hvis målet ikke er korrekt, kan det betyde at emnet ikke fungerer, eller ikke passer hvor det skal bruges, eller at maskinens dele ikke positionerer sig korrekt.
Tid og frekvens bruges eksempelvis til, at måle hastighed eller omdrejninger på akser og andre roterende dele.
Det kan for eksempel være på en snekke, på en støbemaskine, en ekstruder eller på et aftræk, der bruges til at trække en slange ud af en ekstruder. I nogle tilfælde er omdrejningshastigheden med
til at bestemme de endelige dimensioner på det færdige emne. Hvis omdrejningerne ikke læses korrekt får emnet ikke de rigtige dimensioner.
For yderligere information, kontakt venligst:
Kvalitetschef |
+45 23998292 |
sa@saxe-group.com |
AREAS: |
Kalibrering, Almindelig Vedligehold, Forebyggende vedligehold |
Kalbreringskoordinator |
+45 3090 2034 |
ghe@saxe-group.com |
AREAS: |
Kalibrering, Sprøjtestøbning, Extrudering, Kvalitetsstyring |